Nyheder 2010

Tilbage til forsiden

   

31/01-2010

Chassé bliver sparket lige i haseleddet og da hun i forvejen stadig har en anelse bevægelseshæmning efter sin skulderskade som føl, bliver hun aflivet. Da planen var, at Chassé skulle have været i avlen, tages lillesøster Charmaine nu af salgslisten.

12/1-2010

Pikachu, som var i salgsridning hos Tom Gulaker aflives på Landbohøjskolen, da den infektion han i december havde pådraget sig efter skade på folden, var gået i den store bøjesene. Skolen har gjort hvad de kunne, men her var ved 2.operation ikke mere de kunne gøre.

Uheldene vælter åbenbart ned over mig denne vinter med store økonomiske tab som følge.

Nyheder 2009

1/12-2009

Comet, som er i ridning udenbys aflives pga tarmslyng.

Nov 2009

Sunday Parade byttes for lillebror It´s A Fortune. Ny ejer er Hotel Fortunen og hun døbes Kromutter, jeg håber de har mere held med hende i løb, end de har haft med storebror.

23/11-2009

Det er med stor sorg, at jeg i dag erfarer, at den tidligere ejer af henholdsvis Cut The Wind og Cut Classic, Henning Brendholdt (det var bla i hans farver, at Cut Classic blev 2. i derdy consolation og Cut The Wind havde sin gode 2 års sæson) i går søndag pludselig afgik ved døden. Brendholdt har i mange år været galophesteejer med stor succes og ikke mange vidste så meget om fuldblod i avl og sport. Et stort og dejligt menneske, en stor personlighed, en dygtig forretningsmand er alt for tidligt gået bort.

Mine tanker går til hans kone Lene, deres børn og børnebørn.

Ære være hans minde.

1/10-2009

Gotofortunen sælges til Lena Jepsen som vil bruge hende i varmblodsavlen, vi ønsker held og lykke med det.

1/10-2009

Vi sælger Luna til Kathrine og hendes mor, da de har været så uheldige at miste deres anden hest i år. Held og lykke med hende.

Okt 09

Little Big One bliver kastreret efter store overvejelser og efter at være rendt ind til den gamle og gennembanket ham. Itsabrahma har hermed haft et dårligt efterår, først fandt vi ham med et 5 cm langt meget dybt stiksår oppe mellem den ene testikel og låret (tro mig, han havde mere end ondt og enhver kastration er vand ved siden af denne hævelse og ømhed). dernæst banket af LBO, heldigvis må han være blevet overrasket, han har ikke forsvaret sig, men rendt under leddet ind til hopper og føl, hvor der heldigvis ikke skete noget. Men to slemme ting på 3 uger, det har været mere end nok for den 23 årige gentleman. Heldigvis har hans selvtillid og humør ikke taget skade. 

22/8-2009

Cut The Wind bliver 3.over 2000m i Ålborg. Han løber ikke som han plejer og dyrlægen skal nu kigge på hans seneskede, som tidligere har drillet ham.

17/7-2009

Little Big One slutter karrieren, forkoden er slidt, så han kan ikke løbe væddeløb mere, den er blevet behandlet og han starter efter en pause på sin næste karriere, denne gang som dressurhest, gangarterne kan vi ikke tage fra ham.

Det er lidt trist at måtte stoppe ham, han har været en meget ærlig og stabil hest, som har været i pengene næsten hver gang og opnåede et handicap på 75.

17/7-2009

Luna scannes drægtig med Itsabrahma

10/7-2009

Chachacha scannes drægtig med Itsabrahma

3/7-2009

Letizia scannes drægtig med Weltjunge

30/6-2009 En god ven har sendt os et par billeder af gården, taget fra luften.

Juni 2009

Tom Gulaker´s Coquita scannes drægtig med Lambrusco Ask

29/6-2009

Lime Line scannes drægtig

8/6-2009

Go To Fortunen scannes drægtig

22/5-2009

Chachacha får et meget langbenet rødt hoppeføl.

 20/5-2009    Lotte Stitz´Enggaards Wembly får et brunt hingsteføl

7/5-2009

Cut Chief scannes drægtig med Itsabrahma

6/5-2009

Vi indlægger Chantelles føl på landbohøjskolen med diarré, er blevet behandlet siden d.3, men det ser ud til, at der en forværring. Hun kommer hjem igen allerede d.11/5, de kunne intet finde og hun har her taget 14 kg på.

1/5-2009             Vibeke Jørgensens Stately Favour får et rødt hoppeføl
Maj 2009     Kit Andersens Blue Taboo får et brunt hoppeføl

29/4-2009

Chantelle får et fint rødt hoppeføl efter Escudo I. Hun døbes Charona

24/4-2009

Regal Blessing scannes drægtig med Itsabrahma

23/4-2009  Lotte Stitz´Amourette får et brunt hingsteføl.

22/4-2009

Tom Gulakers hoppe Coquita får et dejligt brunt hoppeføl efter Lambrusco Ask. Hun døbes Confidence

21/4-2009 Vore egen Go To Fortunen får et smukt brunt hingsteføl.

21/4-2009

Go To Fortunen får et lille yndigt brunt hingsteføl. Han døbes Gregory House

19/4-2009

Lizette Andersens Cometofortunen får et dejligt rødt hoppeføl.

10/4-2009

Lime Line får til min store sorg et dødt hoppeføl.

9/4-2009

Vi tager til Hingsteshow i Vallensbæk. Ikke en god oplevelse, idet vi var blevet forvist til den anden side af vejen.

April 2009 Landia Lyngkjær får et brunt hingsteføl.

27/3-2009

Mette Jensens Kalliope scannes drægtig. Nemmere kan det vist ikke gøres, kom kørende fra Jylland, fik bedækket, kørte hjem igen, scannet to dage senere-æg gået, scannet drægtig i dag.

14/3-2009

Cut Chief får et brunt hoppeføl. Hun døbes Ekaterina

22/2-2009

Vi tager til hingsteparade i TAF. Som altid i TAF en meget positiv oplevelse. Stor ros til arrangørerne

31/1-2009

Kl.19.00 kommer årets første føl til verden. Regal Blessing får 14 dage før tid et brunt hoppeføl uden aftegn, der bliver ansøgt om navnet It´s My Blessing.

20/1-2009

Der kommer dyrlæge fra Højgård Hestehospital, som second opinion, til Chaquitta. Han bakker op om Maria´s beslutning og hun aflives med forsikringens tilladelse d.21/1. Hun var blevet klart dårligere og gik meget dårligt, var presset væk fra sin førerposition og stoppede op, hver gang hun prøvede at trave. Godt hun fik fred.

Nyheder 2008

Dec. 2008

Der skrives attest på Chaquitta. Hun er over sommeren blevet dårligere gående og røntgen, samt scanning viser at hun har røntgenforandringer på begge kodeseneben på begge bagben og at ligamenterne på begge bagben er færdige. Vi har prøvet med behandling og sygebeslag, men uden resultat.

1.dec 2008

They Did It lejes ud til Maria Carlstedt (lærling hos Brian Wilson), og skifter navn til Kizz My Neck.

Easter Bunny lejes ud til galoptræner Tina Mortensen og jockey Marc Stott, hun skifter navn til Ginger Attitude.

Okt. 2008

Letizia, som af førnævnte grund (mor til Limerich), ikke er ved ordentlig huld, kåres i DS.

Sept. 2008

Maja sælges til militaryrytter Bianca Gregers Bagge.

Sept. 2008

It´s A Fortune sælges til galoptræner Brian Wilson, som også havde hans mor, Go To Fortunen i træning.

Aug. 2008

Vi tager til følskue med bla. Limerich, hvis bevægelse bliver beskrevet som: særdeles god rummelig og smidig bevægelse, han er desværre lettere småfed, hvilket giver 7 i type. Men hvad pokker stiller man op med en hoppe, som malker som en ko. Pyt pyt, jeg ønsker at avle rideheste og satser ikke på følskuerne.

Cut The Wind kommer tilbage til os, han har fået en seneskade og har brug for pause, jeg håber at kunne løbe ham selv i 2009.

19/7-2008 Det er lykkedes os at få fat i nogle gamle løbsfilm fra Itsabrahmas løbskarriere i Sverige og Tyskland, filmene kan ses her, de kræver Windows mediaplayer 9 eller nyere, kvaliteten af filmene er ikke den bedste, da vi har overspillet dem fra et gammelt videobånd.

14/7-2008

Zparky sælges til Bente Christensen i Viborg. Vi ønsker held og lykke med ham og glæder os til at følge jer.

14/7-2008

Status på insemineringer, som ikke blev så mange, men udmærket resultat.

Toms Coquita forsøgte jeg 1 periode, vel vidende, at hun ikke tåler fortynder. Hun blev efterfølgende sendt til Ask, som fik hende i fol i 3.forsøg.

Lene Gottlieb´s pony Another Babe, blev i fol med Westminster Bailey i andet forsøg.

Stine og Per Weinrich´s hoppe Babette blev i fol i første forsøg med Churchill.

Helle Svendsens Wakajama var i fol med Party Dance i første forsøg

Helle Svendsens hoppe Butterhill´s Chanté var i fol med Wolkentanz i første forsøg

Heidi Holleriis´Madoll var i fol med Occacio i første forsøg, blev desværre meget syg og resorberede.

Charlotte og Søren´s Lunds Princess Daisy var i fol med Florist i andet forsøg. Hun startede sæsonen med at være uren.

Vores egen Chantal var logisk nok ikke i fol i første forsøg og blev aflivet uden scanning efter andet forsøg.

Anne Christensens Fabienne Byhøj var for andet år i træk i fol i følbrunsten med De Noir.

Vores egen Letizia er i skrivende stund ikke scannet endnu.

Ikke mange hopper, men en fin statistik med vidt forskellige hingste.

11/7-2008

Med stor sorg afliver vi Chantal. Hun har haft et kort og meget aggresivt sygdomsforløb og havde tabt 200 kg. Hun viste sig at have pådraget sig en yderst sjælden lungelidelse, som nedbryder bindevævet i lungerne, sygdommen er uhelbredelig og meget sjælden, 15 på 10 år. Havde hun været menneske, havde det været med iltflaske og indstillet til lungetransplantation. Føllet på 2½ mdr er med held sat sammen med Toms Coquita, som oven i købet er begyndt at sætte mælk.En solstråle midt i sorgen. Det værste var, at hun var min datters kæreste eje. Vi vælger nu at beholde Chanel, som ellers skulle have været solgt til efteråret.

9/7-2008

Vi ringes op af vores venner, hvor et par ungdyr er på sommergræs for 3.år. It´s A Blessing ligger død i folden, ingen tegn på "kamp" og tilkaldt dyrlæge kan intet konstatere.

8/7-2008

Chachacha scannes drægtig med Itsabrahma

25/6-2008

Vi scanner Chaquitta drægtig med Itsabrahma

20/6-2008

Toms Coquita scannes drægtig med Lambrusco Ask

16/6-2008

Vi scanner Chantelle drægtig med Escudo I, og Go To Fortunen drægtig med Itsabrahma

15/6-2008

Vi sælger Pocharma til Louise Johnsen

10/6-2008

Vi sælger Primula til Marianne Damgaard

7/6-2008

Vi får vores første Janus-barn, idet Michelle Husteds Welsh Mountain hoppe Bonni har fået et hingsteføl

6/6-2008

Lime Line scannes drægtig med Itsabrahma

31/5-2008

Letizia får et rigtig fint musegråt hingsteføl m blis, super smidigt gående.

9/5-2008

Cut chief scannes drægtig med Dexterity

28/4-2008

Chantal får et fint brunt hingsteføl

27/4-2008

Chachacha får et dejligt rødt hoppeføl, hun har en særdeles god bevægelse, smidig, stor og taktfast.

18/4-2008

Vi tager med Itsabrahma til hingsteshow i Vallensbæk.

17/4-2008

Chanel har i dag fået et yndigt brunt hingsteføl.

1/4-2008

Chaquitta har her til middag fået et dejligt stort hingsteføl, som ligner sin søster fra sidste år, både i farve og aftegn. Navnet er vi pt. blank på, men der tænkes og stilles forslag.

31/3-2008

Vores egen Lime Line får et rødt hingsteføl

Første fuldblodshoppe scannes drægtig, det er vores egen Regal Blessing. Vi var lidt spændte, da hun blev bedækket en enkelt gang, om torsdagen inden vi tog af sted til Herning og slog fra da vi kom hjem søndag, men mere var åbenbart ikke nødvendigt.

30/3-2008

Vores egen Go To Fortunen får et rødt hoppeføl

18/3-2008

Birgitte Borregaards Hofmeisterin har fået et rødt hingsteføl

19/3-2008

Første fuldblodshoppe er i dag ankommet, det er Karen Frost´s LB Seawing, en rigtig sød og meget flot model, som har haft en god løbskarriere.

19/3-2008

Regal Moon skulle i dag opereres for et skævt forben. Operationen gik godt, men under opvågningen fik han penicillinchok, og lige meget hvad dyrlægerne gjorde kunne de ikke redde ham og han døde af hjertestop. Det er med stor sorg, at vi modtog meddelelsen, stakkels hoppe.

18/3-2008

Vi får taget sædprøve hos Sten Bo, den er som tidligere år helt i top, nok til 33 doser i et spring. Flot af en 22 årig. I år lykkedes det også at få prøven i tredje forsøg, så han slap for væskeansamlinger på brystben og forben.

14-16/3-2008

Vi er i Herning med Itsabrahma. Efter en dårlig fredag, hvor vi måtte have dyrlæge fire gange til stresskolik, var han klar lørdag og leverede en flot fremvisning for lange liner. Søndag gjorde han det ligeledes fint. Vi har fået mange positive tilkendegivelser for fremvisning, opførsel og hvordan han så ud. Han var en sand fornøjelse at have med, stod for åben dør og nød at blive klappet, hele tiden glad og afdæmpet.

Det var en super oplevelse og vi sender staldpersonalet en varm hilsen, de var helt fantastiske.

13/3-2008

Vi kører her til aften mod Herning, meget spændte. Håber inderligt, at folk tænker på at han trods alt er 22 år.

9/3-2008

Santos er i dag solgt til Britt Thørring Hansen i Odder, vi ønsker hende held og lykke med ham.

15/2-2008

Regal Blessing har i nat fået et smukt hingsteføl, brun med stjerne og hvidt på alle fire. Hvor han har alt det hvide fra er en gåde, Blessing har kun en meget lille stjerne og Itsabrahma en lidt større eo en kode. Men fin er han, alarm 23.10, føl 00.10, han var oppe 00.40 og efterbyrden gik fem min efter. Føllene får altid en flaske 1-1½ time efter fødslen af hensyn til råmælk, hvis ikke de har fundet patten på det tidspunkt. Det fungerer fint og derefter finder de hurtigt patten. Siden jeg i 1999 begyndte på at malke, har der ikke været behov for at hjælpe føl til patten, de har haft kræfter og har fået råmælk, mens tarmen er helt åben. Naja bestemte at han skal døbes Regal Moon, så det ansøges der om.

5/2-2008

Jeg færdiguddannes som hoppeinseminør.

3/1-2008

Itsabrahma tilmeldes præsentationsklassen for fuldblods og araberhingste i Herning

Nyheder 2007

19/12-2007

Linus Camitz sælger Charlatan videre til en ung springrytter. Vi ønsker dem held og lykke i fremtiden.

14/11-2007

Chachacha, Chanel og Chaquitta går stationsafprøvning og består alle tre deres rideprøve. Chachacha kåres i RDH og Chanel i RDS

1/10-2007

Chantal optages i Dansk Varmblods springhesteprogram, takket være sine konkurrenceresultater.

Sept

Sofus sælges til Maria Davidsen og hendes mor. Vi ønsker dem held og lykke.

1/9-2007

Like My Brother sælges på auktionen til galoptræner Tina Mortensen, som i et par år med god succes har lejet storebror til løb. Vi ønsker dem held og lykke med ham

10/7-2007

Vores egen Letizia har jeg for 18 dage siden insemineret med Weltjunge, hun er i dag scannet drægtig. Dvs, at af de første fem hopper jeg har insemineret er de fire i fol i første forsøg. Så jeg føler mig godt rustet til at køre løs næste år, hvor der vil blive sat ind for at få fremmede hopper til inseminering.

Cut Chief er igen scannet ikke drægtig, vi afventer nu brunst og tager derefter en svaber. Hun kommer så til Dexterity til næste år.

Primula har ikke vist brunst i år og vi får hende i stedet tilredet og sætter hende i stedet i fol næste år.

29/6-2007

Anne Christensens RDH hoppe Fabienne Byhøj, har jeg for 16 dage siden insemineret med De Noir, hun er i dag scannet drægtig.

21/6-2007

Tom Gulakers hoppe Coquita får et super dejligt brunt hingsteføl efter Itsabrahma.

13/6-2007

Vores egen Chantal er i dag scannet drægtig med Cointreau, jeg har selv insemineret, så det er ekstra glædeligt. Vi har desuden følgende hopper i fol med Itsabrahma: Fuldblodshopperne Regal Blessing, Lime Line og Go To Fortunen og DV hopperne Chaquitta, Chanel og Chachacha. Vi mangler nu brunst på Primula(Itsabrahma), Letizia(Weltjunge) og Cut Chief som er løbet om 2 gange hos Dexterity er bedækket 3. periode, som bliver sidste chance i år, med Itsabrahma.

10/6-2007

Dyrskuet er overstået for i år, jeg overvejede ikke at deltage, idet Dansk Galop droppede tanken om en stand. Men hvor er jeg glad for, at jeg ikke gjorde det. Hestene har været nemme og rolige, de har nydt oplevelsen og resultaterne taler jo for sig selv.

Jeg siger tusind tak til Charlotte Christensen, Charlotte og Søren Christiansen, Heidi Holleris, Trine Mathiasen og min dygtige datter Naja for deres kæmpe og meget flotte arbejde med hestene derinde. Vi glæder os allerede til næste år, hvor samme hopper får lov at deltage, hvis de stadig ser godt ud.

9/6-2007

Little Big One vinder på Klampenborg sin anden start i år og han har nu fået tildelt 5 kg på to starter. Han løber forrygende og Tina forstår virkelig at have sine heste klar og i form, stort til lykke til hende og hendes forældre.

8/6-2007

It´s A Fortune vinder titlen Skuets Bedste Føl 2007 på Roskilde Dyrskue. Mere vildt kan det ikke blive og jeg kneb da også en tåre, kan slet ikke fatte det.

8/6-2006

På Roskilde Dyrskue får Regal Blessing 23 point og ærespræmie og bliver udtaget til kampen om skuets bedste følhoppe. Go To Fortunen får 22 point og hendes føl It´s A Fortune bliver udtaget til kampen om skuets bedste føl.

Maj 07

Vi kontrolscanner Its My Chief, der kan begynde optræningen til løbshest (vi sender ham op til Michelle Husted, som får æren af at arbejde med ham) og Letizia, der får grønt lys til ifoling, ridehest bliver hun aldrig, men nu er det kun mekanisk.

21/5-2007

Little Big One starter for første gang i år, han er ikke helt i form og har ikke gået arbejde endnu, meen han vinder helt suverænt med 5 længder.

23/4-2007

Hjælmsbjergs Chandra sælges til Vibeke Lønskov, som har haft hende på prøve i en måned. Vi glæder os til at følge parret og ønsker dem held og lykke.

15/4-2007

Chanel og Chachacha kommer hjem fra tilridning hos Nikolai Kowalsky for at blive ifolet. Samtidig kommer Zparky i salgsridning hos samme.

19/3-2007 Berner Olsen får et brunt hingsteføl på Trine Mathiasens Lucca, det er første varmblodsføl efter Itsabrahma

.

3/3-2007

Itsabrahma er i dag blevet kåret i Trakehner Avls Forbundet. Han fik mange flotte ord med på vejen bl.a. En velholdt hingst med godt hingstepræg og særdeles store rammer, bør være med i overvejelserne når man vælger hingst. Beskrivelsen kommer senere, vi måtte køre tidligt, da vi skulle videre til oldenborg kåring. Dette viste sig dog at være spild af tid, idet de afviste ham, her var det hans alderdomstegn der trak ned, jamen hingsten er jo 21 år! Hvad forventer man af en herre i den alder.

Billeder fra TAF kommer senere, indtil da kan han ses på www.ad-edition.dk kig under TAF arrangementer og herefter hingstekåring 2007.

Jeg synes, at jeg har grund til at være stolt af ham, men bedøm selv.

13/2-2007

Regal Blessing får et smukt, brunt hoppeføl efter Itsabrahma. Hun er skruet rigtig godt sammen og er særdeles velgående, hun ansøges om navnet It´s A Blessing.

Februar 2007 Vi bytter os til Sofus PL, en brun hingst fra 2006 efter Platin - Sofus er en sød og nem dreng med en god bevægelse, han er til salg.

4/2-2007

Hoppen Lucca, som venter Itsabrahmas første varmblodsføl, ankommer for at fole hos os.

4/2-2007

Jeg består hoppeinseminøruddannelsen og vil ud over egne hopper, betjene hopper udefra til konkurrencedygtige priser. Prisliste ligger på hjemmesiden i starten af marts.

Januar 2007

Vi tager sædprøve af Itsabrahma. Første spring giver 6 mia, kravet er 2 mia i snit i 2 spring, så ingen problemer her. Samtidig er bakterier og cem negativ, så den gamle er hermed klar til sæsonen.

20/1-2007 Vi har i dag modtaget brev fra DV, at Chanel Dyrehavegård har fået sit R, så nu har hun RDH 2417.
2006
Dec. 2006 Letizia bliver alvorligt skadet. Ridehest bliver hun nok aldrig, men vi håber, at hun kan reddes som avlshoppe.
30/10-2006 Cool Cheif One sælges til KPM Brendholdt og sættes i træning hos Johnny Reimar i Århus. Vi håber, at Brendholdt har mere held med ham, end de havde med hans bror.

Okt. 2006 Berner Olsen får sit føl efter Cut Chief og Itsabrahma er hermed betalt.
7/10-2006 Primula stilles til kåring i Dansk Varmblod. Hun kåres i DH, og glad var jeg, idet jeg troede, at jeg tog af sted med en god DS-hoppe

.

Sept. 2006 Charlatan lånes ud til Linus Camitz.
17/9-2006 Chatelaine sælges til Birte Stilou i Svinninge. Desværre får Chatelaine en foldskade få dage efter ankomsten. Vi håber at det hele bliver i orden igen og krydser fingre.

2/9-2006 Vi køber It´s My Chief tilbage, han har fået en seneskade og vi vil gerne give ham en chance.
2/9-2006 Beauty Blessing sælges til Sara Hornstrup Pedersen på Fyn. Vi ønsker hende held og lykke med denne utroligt smukke og velgående fuldblodshoppe og håber, at hun får en god væddeløber ud af hende.
21/8-2006 Tom Gulakers Coquita(som er fast pensionær og indgår på lige fod i vores egen besætning) scannes drægtig med Itsabrahma. Coquita er kørt til inseminering med Casino tre gange og dyrlægen og jeg blev enige med Tom om at prøve Itsabrahma, nu skulle hun i fol og endelig lykkedes det.
24/7-2006 Chandra lånes ud til Mette Bjerrum med henblik på young rider klasser.
12/6-2006 Primula og Chaquitta scannes begge drægtige med Itsabrahma. 
11/6-2006 Vi sælger Najas gamle 3er pony til Trine i Frederiksværk.
29/5-2006 Lime Line scannes drægtig med Itsabrahma. På trods af, at begge er kåret i DV bliver føllet registreret fuldblod
22/5-2006 Cut Cheif scannes drægtig med Itsabrahma
5/5-2006
Go To Fortunen xx scannes drægtig med Itsabrahma. På trods af at begge er kåret i DV, bliver føllet registreret fuldblod.
21/4-2006 Regal Blessing xx scannes drægtig med Itsabrahma.
12/4-2006
Cut Cheif har i dag fået et fint, stort og ædelt hingsteføl efter Primatico, han er mørkebrun som de to andre.
5/4-2006
Itsabrahma xx fremstilles til Dansk Varmblods efterkåring på Vilhelmsborg, jeg er noget spændt, det er jo ikke sikkert, at de er lige så begejstrede for ham, som jeg, og han er trods alt 20 år. MEEN jo, de var meget begejstrede og han fik megen ros med på vejen for sin store holdbarhed, resultatet blev : En storrammet hingst af god type (med særdeles god front). Alm. hoved, lang velansat hals. Lang skrå skulder, lang, velmarkeret manke. Vigende overlinie (men hans alder taget i betragtning så....), langt velformet kryds. Lemmerne passende føre og tørre, indfodet for, Bevægelsen god i skridt og galop. 8-8-8-8-6-7-7-6-7-8 og endeligt kåret i DV.
Det var en meget glad mig, der kørte hjem med min hingst Itsabrahma xx DVH 913. Så var det på trods af tvivlere hele turen værd.
Han fremvises til Hingsteshowet på Vallensbæk Ridecenter d. 13.marts, skærtorsdag kl.12.
17-19/3-2006 Charlatan starter landsstævne i Holte, får en 14. pl i MB lørdag og en 3.pl i MB søndag. Han er nu B hest i spring og hans mor, afdøde Chanel Dyrehavegård kan endelig få sit R, samtidig er hun nu oppe på 16 point til elitehoppe og mangler bare, at hendes sidste datter bliver kåret i DH.
2/3-2006

Lime Line har i nat fået et dejligt stort og friskt mørkebrunt hingsteføl efter Kanudos xx, han er dermed helbror til Little Big One. Han ligner meget sin "halvsøster" på den anden side af staldgangen, dog har han få hvide hård i panden, hvor hun er uden aftegn, men det er samme overlinie, lemmer, skulder, hals og hoved, egentligt sjovt når den ene mor er ren hannoveraner og den anden ren fuldblod.

29/1-2006 Chasmin er solgt til Lisette Andersen, Randers
27/2-2006

Primula har i nat fået et dejligt mørkebrunt hoppeføl efter Kanudos. Folingen forløb uden problemer og den unge dame var hurtigt på benene og i gang med at die.

11/1-2006
Little Big One kører til Ålborg, hvor han er lejet ud som væddeløber til Tina, Lise og Jørn Mortensen. Tina er uddannet jockey og professionel galoptræner. Det bliver spændende at se, hvad Tina kan få ud af ham.

2005

19/12-2005 Charisma sælges til Hanne Prier i Ugerløse, hvor hun skal være ride og avlshoppe. Jeg har kendt Hanne i mange år og salget glæder mig meget. Det bliver spændende at følge dem.
Nov 2005 Chance bliver røntgenfotograferet, det er meget værre end først antaget. Knæet er ok igen, men bækken og hofte har været brækket. Vi holdt utroligt meget af den seje slider, som åbenbart ikke måtte leve, det var meget hårdt at sige farvel.
25/10-2005 Vi tager handelsrøntgen af Chachacha, Chatelaine, Charisma og Letizia. Alle 4 konstateres fri for ocd, mus og andre arvelige røntgenforandringer, og Charisma er dermed 4. generation i lige linie på morside, der er ren i røntgen. Vi kan også konstatere, at alle Chasmins 3 afkom hermed er konsteteret fri for arvelige røntgenforandringer, idet Chaquitta blev røntgenfotograferet som 2 års.
22/10-2005
Vi henter vores nyerhvervelse, fuldblodshingsten Itsabrahma, som er far til It´s My Chief (se d.3/9). Han skal betjene egne hopper og vil også blive stillet til rådighed for hopper udefra.
Itsabrahma er en flot og meget velbygget mørkerød hingst med et super temperament.
17/10-2005

Gunsmoke går igennem dyrlæge og bliver solgt til Mette Helene Clausen i Ugerløse.

2/10-2005
Cometofortunen afleveres til Lizette i Randers, ved samme lejlighed udlånes Chasmin til selskab.
10/9 -2005 Little Big One går sit sidste løb for i år, han er slidt og træt. Han har gjort det fint på trods af virus og skade og holder nu ferie indtil næste år.
3/9 -2005 Vi tager til fuldblodsåringsauktion med It´s My Chief og Regal Pride på stutteri York. Vejret var helt fantastisk og køberne var i højt humør. Regal Pride blev solgt til N.K.Hansen og gik i træning hos Christian Ussinger, og K.P.M.Brendholdt måtte op i 150.000,- for at få hammerslag på It´s My Chief, som dermed fik auktionens 4.dyreste hammerslag. SIKKEN DAG. En stor ros til arrangørerne for et meget flot arrangement og stor ros til de nye auktionariusser, der gjorde et kæmpe arbejde for at få folk med og solgt åringerne.
1/9 -2005 Ulrich Østergård overtager salgsridningen af Charlatan
21/8 -2005 Gunsmoke er til følskue i Roskilde og får 1.præmie
6/8 -2005 Petruska afleveres til Jacob Ryttergaard, Nykøbig Sj. Vi ønsker dem held og lykke.
5/8 -2005 Cometofortunen går igennem handelsundersøgelsen og har fået taget klokkerene røntgenbilleder, hun er i dag solgt til Lisette Andersen, Randers og bliver leveret til oktober ved føllets fravænning.
25/7-2005 Charlatan kommer i ridning hos Thomas Dresler, et samarbejde jeg er meget spændt på og venter mig meget af.
25/7-2005 Heller ikke de to sidste scanninger bar frugt, det har været et sløjt år. Til gengæld får vi et roligt år næste år og de der ikke sælges starter tidligt op i 2006.
16/7-2005 Petruska sælges til Jacob Ryttergaard i Nykøbing med aftale om levering ved fravænning af føllet. Vi ønsker dem rigtig mange gange held og lykke.
15/7-2005 Go To Fortunen scannes ikke drægtig. Har snakket med mange andre, der har haft problemer. Nu må vi så afvente de to sidste scanninger. Foreløbig ser det lidt sløjt ud, 4 drægtige incl. Toms Coquita.
8/7-2005 Like A Lady er i dag solgt til Gitte Prætorius i Ugerløse. Vi ønsker dem held og lykke.
6/7-2005
Chantal køres til inseminering ved Ulrich Z og Najas pony Trine af Rolfsted (kat 3 New Forest pony kåret i II B på dispensation pga. højde) køres til bedækning hos Lene Thaulows Mister Malthe.
Regal Blessing scannes ikke drægtig og springer over, ingen sene fuldblodsføl her, så starter vi tidligt næste år og går i tænkeboks med hingstevalg til hende.
5/7-2005 Petruska er til kåring og bliver som forventet kåret i DS med 7 i helhed.
2/7-2005 Trines datter efter Poseidon kåres i II A.
19/6-2005 Vi har hentet Chachacha og Blessing hjem. Chachacha er scannet ej drægtig og får nu fred for i år, Blessing scannes om 10 dage, hvis ikke hun er i fol springer hun over.
15/6-2005

Chantal får et ædelt rødt hoppeføl efter Ulrich Z, hun er utroligt tillidsfuld og meget interesseret i omgivelserne.

10/6-2005 Go To Fortunen scannes ikke drægtig, vi prøver en gang til.
6/6-2005 Cut Chief scannes drægtig ved Primatico.
6/6-2005 Chance Surprise har været meget halt og bliver røntgenfotograferet, viser en kraftig læsion af brusken i knæet og dødsdømmes. Jeg ønsker dog at give hende et par mdrs chance og hun får skiftet ledvæske samt sat på artroflex.
3-5/6-2005 Vi er på dyrskue i silende regn med Like A Lady og Chatelaine, det går ok, men er ikke nogen ophidsende oplevelse og da jeg samtidig rider med i showet hver aften på Charlatan, er det det mest stressende dyrskue jeg har været til.
4/6-2005

Cometofortunen får et lækkert velrejst hingsteføl efter Carano. Han er godt nok mørkebrun, men formodes at bliver skimmel, minder meget om Zparky i samme alder, men de er jo selvfølgelig også trekvartsøskende.

28/5-2005 Region 2s avlerudflugt slutter hos os, vejret er super med høj sol og arrangementet må siges at være vellykket.
14/5-2005 Little Big løber sit andet løb i år, igen 2200 m. Han var noget roligere i paddocken, cantrede fint til start, gik lige ind og sprang fint ud. Han fik et ikke specielt godt løb ude i 64-6 bane, meeen hvilket opløb, der er simpelthen så meget spurt i den hest og jo længere opløbet er jo bedre. Han kom i kanonfart til sidst og snuppede SEJREN lige på målstregen foran storfavoritten. Det var en kæmpe oplevelse, jeg rystede over hele kroppen, svedte og frøs og var så mega glad, var høj resten af dagen, sikken et kick.
11/5-2005 Cut Chief scannes ikke drægtig og da jeg egentlig er meget begejstret for hendes Primatico, køres hun til ham. I stedet køres Regal Blessing til Kanudos, som hun jo har fået  et super pragtfuldt hoppeføl efter i år.
30/4-1/5-2005 Go To Fortunen bliver insemineret med Weltjunge.
30/4-2005 Little Big One starter for første gang i år og hvilken start. Først møder han de forsinkede deltagere i første løb på vej over pullupgården, så tændte han helt af, dernæst var han ikke til at holde i paddocken, så træneren måtte trække ham og jockeyen måtte ride ham, dernæst nægtede han purre at springe af da de skulle cantre til start, væltede rundt, rejste sig og var overhovedet ikke til at komme i kontakt med, Brian overvejede at slette ham, da han ikke regnede med en chance, da han efterhånden havde brændt energi af for 3 løb og samtidig regnede han med at LBO blev bortvist med krav om prøveløb. Han kom dog i gang, kom i startboks og blev efter et rigtig godt løb en flot nr 4, så formen er der. Bliver nu meldt i nyt 2200 m løb om 14 dage.
30/4-2005

Chaquitta foler et stort, brunt hoppeføl efter vores dyrlæge, for Future Cup kan det jo ikke være, da hun blev scannet ikke drægtig. Navnet er ikke på plads, men noget med surprise skal det være.

25/4-2005 Tom´s Coquita scannes drægtig med Ulrich Z.
23,24/4-2005 Cut Chief bliver ført til Kanudos
22/4-2005 Vi kører Chachacha til Mors, hvor hun skal tilføres De Noir.
21/4-2005 Ib Kirk kommer et smut forbi. Synes, at det er fine heste vi har og er meget begejstret for Chachacha´s bevægelse. Vi fik os en god snak om avl og hvad vi skulle kombinere.
19/4-2005 Little Big One meldes i 2200 meter løb på Klampenborg d.30/4. Nu begynder nerverne at melde sig, det bliver vildt spændende.
18/4-2005 Jeg er inde og hilse på Little Big One og se ham gå arbejde. Han er vokset enormt siden Herning både i højde og i massen, ser brand godt ud og arbejder godt. Vi vælger at slette ham i Jysk Derby og koncentrerer os kun om Dansk Derby, siden meldes han i 2 løb i Norge, bla Norsk Sct.Leger.
18/4-2005 Primula scannes drægtig ved Kanudos. Rigtig god start på året med de 2 første hopper i fol.
17/4-2004

Regal Blessing får et stort fint mørkebrunt hoppeføl uden aftegn, efter Kanudos, så det var vist på tide, at hun kom hjem. Naja har på forhånd bestemt, at den skal hedde Regal Beauty, så det har vi søgt om.

Til Cut Chiefs føl har vi samtidig søgt om navnet Cool Chief One.

Go To Fortunens føl får navnet Hjælmsbjergs Gunsmoke og Petruskas får navnet Hjælmsbjergs Pikachu (igen Najas valg).
15/4-2005 Lime Line er i dag scannet drægtig med Kanudos.
14/4-2005 Landbohøjskolen vil gerne have at vi henter Blessing, det ser pænt ud og nu skal hun hjem inden foling.
4/4-2005 (Hjælmsbjergs Pikachu)

Petruska har til aften fået et dejligt rødt hingsteføl efter Painters Row, langbenet og smart med lille blis, 3 høje sokker og en lav.

4/4-2005 Chaquitta blev jo scannet ikke drægtig d. 17/6-2004. Vi har længe syntes, at hun havde en lidt vel stor mave, men har givet boksroen skylden, i dag havde hun et vel stort yver af en hoppe der ikke er i fol, så vi lod hende håndprøve og sørme om ikke der ligger en Future Cup i maven og venter på at se dagens lys om ca. 3 uger. Det er bare for vildt og held i uheld, dels har hun lavet noget fornuftigt mens hun har haft boksro og dels var det så egentlig godt hun ikke kom til stationsafprøvning i januar, da de ikke må gå afsluttende prøve med kun 2 mdr. til foling, hun er nu rykket endnu en gang, til jan.2006.
4/4-2005 (Gunsmoke)

Go To Fortunen har til morgen fået et bedårende brunt hingsteføl efter Blue Hors Romanov, han er utrolig nysgerrig og tillidsfuld, med en super nakke og en god bagpart, men er ikke ret stor.

31/3-2005 Regal Blessing træder en stor flintesten helt op i hoven og da dyrlægen er bange for beskadigelse af hovbenet, køres hun til Landbohøjskolen.
29/3-2005

Cut Chief har fået et kønt lille hingsteføl efter Primatico, vi ansøger om navnet Cool Chief One til ham.

23/3-2005 Chaquitta er røntgenfotograferet og hendes hovben er helet fint. Vi begynder at trække hende på banen i 14 dage, her efter påbegyndes den egentlige genoptræning, hun er godt nok noget muskelfattig efter 3 mdr´s boksro. Glade er vi for det.
22/3-2005 Vi har i dag kørt Lime Line og Primula til Katrinelund, begge for at blive ført til Kanudos xx, samt Tom Gulakers Coquita til Ulrich Z.
20/3-2003 Regal Prime er i dag solgt til Jeanette Revsbech i Gelsted. Vi ønsker hende held og lykke med ham.
13/3-2005 Little Big er kommet "hjem" på banen, hvor var han glad for at være i vante omgivelser.
10/3-2005
Little Big gik i dag ikke igennem nåleøjet, der var ikke nok af ham og han var ikke hingstet nok. De syntes dog, at vi skulle stille ham igen om et par år.
Et plaster på såret er dog at alle der så ham tilsyneladende syntes, at han skulle have været kåret og at vi har fået mange positive tilbagemeldinger.

Videofilm fra bedømmelsen kan ses her varighed 12 min. (kræver mediaplayer 9)

9/3-2005
Afgang fra Fævejen, næste stop Herning. Nu begynder nerverne så småt.
På vej til Herning sætter vi Charlatan af på Vilhelmsborg, hvor vi har skrevet kontrakt med beriderelev Michael Olsen, der skal låne ham med henblik på eksamen sommeren 2006.
1/3-2005 Little Big One kommer hjem for at blive finpudset inden hingstekåringen i Herning.
1/2-2005 Little Big One Bliver kørt i galoptræning hos Brian Wilson, for at påbegynde forberedelserne til årets galopsæson og forhåbentlig det danske derby.
6/1-2005 Vi har været på besøg hos Chandra og set hende under rytter. Hvilke fremskridt, hun så brandgodt ud og gik helt suverænt. Hvilken hest. Video fra dagen ses her.
6/1-2005 Chaquitta er ikke rengående. Schougård siger hun bliver i orden, men skal have specialbeslag for at holde bruddet i ro og boksro minimum 6 uger, så hun er slettet fra jan holdet og overflyttet til stationsprøveholdet i august.. Trist.